Lidt om mig
Jeg er fra 1986 og har tre børn, Alberte (2011), Oliver (2013) og Filippa (2015).
Jeg er i 2010 blevet uddannet pædagog på seminariet i Roskilde og har både før og efter min uddannelse arbejdet i hhv børnehave og vuggestue.
Jeg har hjemmepasset vores børn siden 2015. For os har det været den bedste beslutning og det har lært os alle meget om prioriteringer og ikke mindst nærvær i hverdagen.
Nu er tiden kommet til at jeg forhåbentlig kan medvirke til at give andre småbørnsfamilier ro og overskud i hverdagen, ved blandt andet at give Jer muligheden til at kunne aflevere til den samme rolige og genkendelige hverdag.
Jeg er endvidere uddannet massør, herunder også baby og småbørns massør.
Jeg ser mig selv som en glad og tillidsfuld person som elsker den ro og det nærvær jeg har mulighed for at give det enkelte barn i mit arbejde. Jeg inddrager så vidt muligt børnene i de forskellige ting og udfordringer vi vil møde i hverdagen. Jeg er aldrig syg, og selvom vi har tre børn vil det ikke, eller kun i meget få tilfælde, være nødvendigt med barn syg. Endnu er det ikke sket at vi har været nødsaget til barns sygedag.